Uddannelse og social fobi, to der er svære at forene!
Socialfobi er virkelig svær at leve med. For mit eget vedkommende har den virkelig ødelagt mit sociale liv, specielt inden for de sidste par år. Den har gjort at jeg har mistet mange venner og veninder, fordi jeg ikke har været i stand til at deltage i sociale arrangementer eller overholde mine aftaler.
Den har gjort at når jeg har lavet en aftale med en veninde f.eks. Så går jeg og får det mere og mere dårligt op til, og så er jeg nødt til at aflyse kort før vi har aftalt at mødes. Og når man gør det oftere og oftere er det klart at man så til sidst mister sine venner på den konto. Det er bare så ærgeligt at jeg ikke har været i stand til at sige hvad der i virkeligheden er galt. Når det så kommer til min uddannelse, så var jeg 3 år om at tage min hf, som normalt tager 2 år. Jeg går helt i selvsving når jeg f.eks. skal fremlægge eller arbejde i grupper. Jeg har gået på mange forskellige uddannelser, men det lykkedes mig at gennemføre min hf. med et rimeligt gennemsnit.
Nu går jeg så på en videregående uddannelse, som jeg læser som fjernstudie. Det passer mig jo grumme godt, for så behøver jeg ikke forholde mig til min socialfobi hver dag, men det gør så også at jeg går og putter mig, og når jeg så endelig skal i skole er det en KÆMPE udfordring at komme afsted. Jeg er urolig en hel uge op til og natten før kan jeg ikke sove.....og så.....kommer jeg ikke afsted! Så kommer den dårlige samvittighed, overfor min mor, min kæreste, min studiegruppe, mig selv osv.
Så prøvede jeg en anden strategi end jeg plejer sidste gang jeg skulle på skole, for jeg kunne godt se på det hele at jeg ikke kom afsted. Jeg skrev til pigerne fra min studiegruppe hvad der i virkeligheden er galt. At jeg har angst og at det for tiden gør at jeg ikke kan komme afsted, og de var alle bare så søde og forstående overfor det! Og det var overhovedet ikke pinligt som jeg ellers var forberedt på.
Måske er socialfobi slet ikke så pinligt som det føles. Men den gør at jeg altid føler jeg halter bagefter de andre, at jeg aldrig føler jeg er med med opgaverne, at jeg er super bange for den forestående praktikperiode, som jeg burde glæde mig til. Den gør at jeg aldrig tør glæde mig rigtig til noget, for hvad nu hvis det går galt!!!! Så hvad skal vi gøre ved den, hvordan arbejder vi med den, hvordan får vi med socialfobi et tilfredstillende liv, med gode oplevelser og venner, og ikke mindst, hvordan undgår vi at blive isolerede!!? Ærlighed omkring det er et af mine bud, hvad er jeres? Kærlig hilsen Livsblomsten!
Fandt denne her film som handler om socialfobi, den er meget oplysende og får tankerne igang:
Godt skrevet :) Føler med dig: har selv haft socialfobi i 25-30 år, kæmpet mig igennem min videregående uddannelse samt et barn der fik kræft 2 gange undervejs og nu senest prøvet i 2 1/2 år at søge job, så jeg står nu for at få øksen med dagpengestop 1/1. Ærlighed omkring socialfobi har også hjulpet mig mest, men jeg har aldrig mødt en decideret behandling der ændrede det mindste på situationen - hader især de der "guru-coach-positive-juhu-løsninger" folk ofte forsøger at sælge een ;) Fedt billede du har fundet af hvordan angst ser ud "indefra" men ikke kan ses udenpå :)
SvarSletDet lyder som om du har kæmpet meget med det! Håber du har det okay og nyder livet alligevel. Det kan jo heldigvis godt lade dig gøre (; Er rigtig glad for at du kan lide indlægget og filmen, syntes også den er ret god! mht. til behandling, så er det egentlig nogle visualiseringsøvelser jeg har lært der hjælper mig bedst, men det kan jo næsten ikke kaldes behandling, måske selvbehandling (: Kram herfra!
SvarSlet