Hvad tror du på??

I dag blev jeg inspireret til at skrive et indlæg om tro! Når jeg siger tro, mener jeg religion og spiritualitet. Jeg har altid været et søgende menneske, og jeg søger stadig, "søg og du skal finde", men mener dog jeg er kommet tættere på at finde mit holdepunkt. Jeg tror på at, det at finde sin spirituelle identitet, er en lang rejse, som vil vare hele livet. Men det at søge, kan være som at lede efter en nål i en høstak. I det man søger på nettet er der tusind vis af tilbud, tusindvis af måder du kan finde dig selv på, og tusindvis af coaches der gerne vil hjælpe dig med at gøre din søgen hurtig og smertefri. Efter min overbevisning kan dette ikke lade sig gøre. Jeg tror på at det er en personlig rejse, og hvis man skal dybere i sin søgen, tror jeg ikke man kan undgå at komme derned hvor det gør lidt ondt i sjælen. Jeg har over længere tid ikke rigtig gjort så meget ved min søgen, men så for nylig døde min mormor. Hun døde en søndag morgen, og det var meget smukt og roligt. Og der tænkte jeg, hov, husk lige de højere magter!!! (altså henvendt til mig selv)

Jeg er et menneske der har brug for religion. Jeg har brug for noget håndgribeligt, som et mål til at nå det uhåndgribelige. For mig har der altid været et spirituelt aspekt i mit arbejde med angsten. Angsten kan være meget abstrakt, og jeg har haft brug for at søge dybere for at nå til kernen. Jeg tager ikke medicin, og det har været  min tro der har gjort, at jeg har haft mod til at se min angst i øjnene i mine sorteste timer. Det har været som at stå alene foran et monster (angsten), som om et øjeblik ville spise mig i en bid. Her har min spiritualitet og ikke mindst min tro hjulpet mig mere end nogen pille nogensinde vil kunne. Jeg syntes at man skal arbejde med angst som man har det bedst med, det er meget individuelt hvordan og hvad der virker bedst for det enkelte menneske. De professionelle (her mener jeg læger, psykologer osv.) Har altid sagt at jeg skulle tage medicin. Det har jeg gjort i mange år! Jeg fik et kæmpe dyk da jeg stoppede, men den dag i dag, ved jeg at jeg aldrig kommer til at tage medicin igen. 

Og ikke mindst har min tro gjort, at jeg har kunnet tilgive angsten gang på gang, og det har givet mig en form for fred med den!

Hvad tror du på? Hvis du har læst dette indlæg, så skriv en kommentar om hvad du tror på!