Fuck angsten, for den er grim og jeg er smuk!

Kender i det, at man i perioder kan føle sig virkelig grim.... som om man hver dag aldrig rigtig når at gøre noget ud af sig selv. Det hedder vel dårligt selvværd i professionelle termer. 

For tiden har jeg bare rigtig meget om ørene. Vi er blandt andet ved at renovere vores nye lejlighed, og det resulterer i, at jeg bare står op og tager malertøjet på, og går hjem i bad om aftenen og så i seng. Jeg havde en tid ved frisøren i dag, som ellers skulle have været min redning, den glemte jeg. Vil gerne have farvet hår, det kommer jeg bare ligesom aldrig til. Jeg får aldrig lagt make up, for det gider jeg ikke når jeg står der og ser røvkedelig ud i spejlet. Jeg fylder 30 i januar, måske er det det der trykker, har også taget lidt på her og der syntes jeg. jeg ser altid træt ud i øjeblikket, og juraopgaven ligger og skriger på at blive lavet, huset skriger på at blive gjort rent!!

Men ved jo godt jeg bare skal tage mig sammen og hanke op i mig selv... skal lade være med at se på alle de siliconefyldte- hårekstentionbefængte, plastiknegle-piger, der står og hænger ud med en cosmopolitan på en eller anden fancy bar i København! Tøj har jeg heller ikke haft råd til at købe længe, og den sorte dynejakke jeg har liggende til vinterperioden er bare lige 5 år for gammel til at være smart.

Måske skulle jeg være mere hipster, mere retro på den fede måde, mere sådan boheme... eller også skal jeg bare være mig selv!

Lige meget hvor naturlig man er og hvor meget man ikke vil følge med strømmen af hjernedød-realitytv-vanvids-idealer, så tror jeg det betyder noget for en kvinde at føle sig smuk! Selvom der ikke er nogen der kan se om jeg har barberet ben, er det min følelse af at jeg ved jeg har gjort det. Og selvom jeg ikke burde gå ud og bruge mine sparsomme penge på tøj, er det følelsen af at man er pæn og godt kan lide det man har på, både når man er hjemme og når man er ude. 

Så nu må jeg gøre noget, hanke op i mig selv, for gider ikke gå og føle mig grim! Jeg må farve mit hår og lakere mine negle og købe en ny vinterjakke (selvom jeg slet ikke har råd) For det er FØLELSEN af mig selv der betyder noget. Når jeg føler mig smuk og ovenpå, kan jeg også bedre give angsten fuckfingeren når den viser sit grimme ansigt! For den er grim- og jeg er smuk!!!

Så piger... Føler i jer smukke? Og når i ikke gør, hvad gør i så for at få den følelse tilbage??

Insomnia!

Søvn er jo som bekendt en af de vigtigste komponenter for velvære, og for mit vedkommende hænger søvn og angst sammen. Jeg lider i lange perioder af søvnløshed, hvor jeg kun sover ca. 3 timer af gangen over en nogle uger af gangen. Og når jeg er træt bliver jeg også angst.

Når jeg ligger der i sengen, og ikke kan sove, benene bliver urolige, og tankerne køre rundt med 180 km. i timen. Nogle gange kan det være så jeg er nødt til at stå op fordi det gør fysisk ondt i mine ben at blive liggende. Det er meget ubehageligt, og når uroen så tager over, så er jeg nødt til bare at stå op.

Når det så har stået på nogle nætter i træk, bliver jeg så træt om dagen, at jeg føler mig sådan helt tømmermands agtig. Alting går i slowmotion, og jeg føler jeg har en klokke om hovedet, så har meget svært ved at følge med i hvad folk omkring mig snakker om. Føler mig sådan lidt uden for verden.

Det er enormt frustrerende.. og man prøver at gøre alt muligt.. det kan hjælpe at løse kryds og tværs, se fjernsyn, læse, ryge, drikke kamille the, og selvfølgelig tage sovepiller.

Det har jeg så aldrig ville, tage sovepiller. Jeg nægter simpelthen at jeg skal tage noget kemisk fremstillet for at få min søvn. Selvom det helt sikkert ville være den nemmeste løsning. Jeg bruger så baldrian piller i stedet for, som jeg syntes kan dæmpe uroen. Det værste er jo faktisk ikke at jeg ikke kan sove, det værste er at det udløser angst, som så gør at de søvnløse perioder bliver længere, når jeg ikke kan sove bliver jeg træt, når jeg er træt får jeg angst og når jeg har angst kan jeg ikke sove.

Det kan blive en meget selvforstærkende cirkel at komme ind i. Så hvad med dig kære læser? Hvis du som jeg lider af angst, føler du så også den bliver forstærket når du ikke får sovet og hvad gøre du får at afhjælpe det?

Vil lige dele en af mine ynglings sovesange med dig, godnat og sov godt (:

http://www.youtube.com/watch?v=Y1L8uRApYeQ

Uddannelse og social fobi, to der er svære at forene!

Socialfobi er virkelig svær at leve med. For mit eget vedkommende har den virkelig ødelagt mit sociale liv, specielt inden for de sidste par år. Den har gjort at jeg har mistet mange venner og veninder, fordi jeg ikke har været i stand til at deltage i sociale arrangementer eller overholde mine aftaler.

Den har gjort at når jeg har lavet en aftale med en veninde f.eks. Så går jeg og får det mere og mere dårligt op til, og så er jeg nødt til at aflyse kort før vi har aftalt at mødes. Og når man gør det oftere og oftere er det klart at man så til sidst mister sine venner på den konto. Det er bare så ærgeligt at jeg ikke har været i stand til at sige hvad der i virkeligheden er galt. Når det så kommer til min uddannelse, så var jeg 3 år om at tage min hf, som normalt tager 2 år. Jeg går helt i selvsving når jeg f.eks. skal fremlægge eller arbejde i grupper. Jeg har gået på mange forskellige uddannelser, men det lykkedes mig at gennemføre min hf. med et rimeligt gennemsnit. 

Nu går jeg så på en videregående uddannelse, som jeg læser som fjernstudie. Det passer mig jo grumme godt, for så behøver jeg ikke forholde mig til min socialfobi hver dag, men det gør så også at jeg går og putter mig, og når jeg så endelig skal i skole er det en KÆMPE udfordring at komme afsted. Jeg er urolig en hel uge op til og natten før kan jeg ikke sove.....og så.....kommer jeg ikke afsted! Så kommer den dårlige samvittighed, overfor min mor, min kæreste, min studiegruppe, mig selv osv. 

Så prøvede jeg en anden strategi end jeg plejer sidste gang jeg skulle på skole, for jeg kunne godt se på det hele at jeg ikke kom afsted. Jeg skrev til pigerne fra min studiegruppe hvad der i virkeligheden er galt. At jeg har angst og at det for tiden gør at jeg ikke kan komme afsted, og de var alle bare så søde og forstående overfor det! Og det var overhovedet ikke pinligt som jeg ellers var forberedt på. 

Måske er socialfobi slet ikke så pinligt som det føles. Men den gør at jeg altid føler jeg halter bagefter de andre, at jeg aldrig føler jeg er med med opgaverne, at jeg er super bange for den forestående praktikperiode, som jeg burde glæde mig til. Den gør at jeg aldrig tør glæde mig rigtig til noget, for hvad nu hvis det går galt!!!! Så hvad skal vi gøre ved den, hvordan arbejder vi med den, hvordan får vi med socialfobi et tilfredstillende liv, med gode oplevelser og venner, og ikke mindst, hvordan undgår vi at blive isolerede!!?  Ærlighed omkring det er et af mine bud, hvad er jeres? Kærlig hilsen Livsblomsten!

Fandt denne her film som handler om socialfobi, den er meget oplysende og får tankerne igang:

http://www.youtube.com/watch?v=gmEJEfy5f50

Første indlæg på min nye blog!

Det er lidt stort for mig at starte denne blog. Jeg har gået med tanken længe og nu  her til morgen tænkte jeg, nu skal det være. Jeg har længe haft lyst til at skrive om min angst, fordi den fylder så meget i mit liv, og en blog syntes jeg er en god platform til at formidle tankerne. 

Jeg har lidt af angst i over 10 år, og jeg syntes selv at jeg er noget enormt langt i min personlige udvikling, men det er dog fakta at angsten stadig er i mit liv. 

jeg har ellers et rigtig godt liv.... jeg har en dejlig kæreste, jeg har min familie omkring mig, jeg er igang med en videregående uddannelse og det er derfor jeg ofte spørger "hvorfor skal jeg så have angst, eller hvorfor har jeg angst?". Det har jeg spurgt mig selv om længe, og er nu kommet frem til en anden måde at anskue det på, jeg har angst og sådan er det. Det er situationen og så må jeg arbejde derfra. Acceptere at den er der, for det er jo sådan det er. og jeg tror jeg skal leve med angst resten af mit liv i større eller mindre grad. Der er mange der syntes min måde at håndtere angsten på er lidt underlig. Jeg tager ikke medicin på nuværende tidspunkt (har prøvet mange forskellige præparater, det vil jeg komme ind på i senere indlæg her på bloggen.) og nu når jeg ikke tager medicin må jeg jo finde andre veje til bedring. Jeg bliver inspireret at buddhistisk filosofi, naturmedicin og meget andet, som jeg også vil komme til at skrive om herinde. 

Jeg har gået til et utal af behandlinger, psykiater, psykolog, zoneterapi, kraniosekral terapi, gruppe terapi, blomsterterapi og angsten er der stadig. Jeg har generaliseret angst, panikangst og socialfobi, og på trods af dette syntes jeg stadig mit liv er ret godt at leve. Mit største problem lige nu er at jeg isolere mig meget. Jeg er rigtig dårlig til at komme ud og se andre mennesker, og mange dage kommer jeg kun ud når jeg skal ud med min hund, og det vil jeg rigtig gerne have lavet om på. Jeg kan mærke at jeg har meget lyst til at socialisere men kan ikke rigtig når det kommer til stykket. 

Det var lidt om mig, der vil komme meget mere her på bloggen. Håber i vil læse med som bloggen udvikler sig. Har allerede mange ideer til indlæg, så der skal nok komme noget indhold på ret hurtigt. Mange hilsner fra Livsblomsten!