Angst, ADD, Depression- Behandling er piller, kemi, psykolog.... eller hvad med urter, trommehealing, fordybelse og kærlighed?

Jeg har ikke skrevet her inde på livsblomsten i lang tid. Jeg har været rigtig frustreret! Diagnoser er en farlig ting, og nu er der snak om at min angst måske er kommet af, at jeg lider af noget der hedder ADD. ADD er ADHD bare uden hyperaktivitet. Jeg syntes det var en rigtig underlig følelse at der kunne være noget helt "fremmed" galt. Jeg følte det var en fremmed eksistens som møvede sig ind i mit private space. 

ADD bliver behandlet med retalin, som er det samme som ADHD patienter får. Jeg syntes det lyder meget voldsomt, for som sagt har jeg ikke været i medicinsk behandling i mange år, og har ikke lyst til at komme det igen. Jeg fik det bedre end jeg havde haft det i mange år da jeg stoppede med pillerne, men det er jo klart hvis jeg er blevet behandlet for noget forkert. Jeg tænkte... åh nej hvad gør jeg, jeg orker ikke at starte en  i en kæmpe udredningsproces. Min kæreste og jeg har talt om at prøve at få et barn til næste år, og jeg er igang med min uddannelse, jeg skal i praktik lige om lidt. Jeg har ikke lyst til at tage piller resten af mit liv. Men ved du hvad... det skal jeg dælme da heller ikke! 

Jeg er selv herre over mit liv og hvilken behandling jeg vil/ikke vil modtage! Og jeg er den eneste der rent faktisk ved hvordan det er at være mig. Og jeg vil fortsætte i det alternative spor, som jeg allerede er kørt ind på.

Mig og min kæreste skal til trommehealing i december, og have fjernet tung og negativ energi, og finde ind til vores hjerter, og det glæder jeg mig super meget til. Der er måske nogle der vil syntes at det er noget pjat, men det kan de jo bare syntes. Hvad der er rigtig for nogle og forkert for andre! 

Og kærlighed kan heale er jeg overbevist om. Den dybe og ægte kærlighed jeg føler fra min kæreste, familie og venner hver dag, er bare healing i sig selv. 

May the warm winds of heaven, blow softly upon your house. May the great spirit bless all that enters there. May your mocassins make happy tracks in many snows. And may the rainbow always touch your shoulder!

(Cherokee bøn)

Så kære læser, bruger du alternativ behandling? Og hvad er dine erfaringer med dette??

Hvad tror du på??

I dag blev jeg inspireret til at skrive et indlæg om tro! Når jeg siger tro, mener jeg religion og spiritualitet. Jeg har altid været et søgende menneske, og jeg søger stadig, "søg og du skal finde", men mener dog jeg er kommet tættere på at finde mit holdepunkt. Jeg tror på at, det at finde sin spirituelle identitet, er en lang rejse, som vil vare hele livet. Men det at søge, kan være som at lede efter en nål i en høstak. I det man søger på nettet er der tusind vis af tilbud, tusindvis af måder du kan finde dig selv på, og tusindvis af coaches der gerne vil hjælpe dig med at gøre din søgen hurtig og smertefri. Efter min overbevisning kan dette ikke lade sig gøre. Jeg tror på at det er en personlig rejse, og hvis man skal dybere i sin søgen, tror jeg ikke man kan undgå at komme derned hvor det gør lidt ondt i sjælen. Jeg har over længere tid ikke rigtig gjort så meget ved min søgen, men så for nylig døde min mormor. Hun døde en søndag morgen, og det var meget smukt og roligt. Og der tænkte jeg, hov, husk lige de højere magter!!! (altså henvendt til mig selv)

Jeg er et menneske der har brug for religion. Jeg har brug for noget håndgribeligt, som et mål til at nå det uhåndgribelige. For mig har der altid været et spirituelt aspekt i mit arbejde med angsten. Angsten kan være meget abstrakt, og jeg har haft brug for at søge dybere for at nå til kernen. Jeg tager ikke medicin, og det har været  min tro der har gjort, at jeg har haft mod til at se min angst i øjnene i mine sorteste timer. Det har været som at stå alene foran et monster (angsten), som om et øjeblik ville spise mig i en bid. Her har min spiritualitet og ikke mindst min tro hjulpet mig mere end nogen pille nogensinde vil kunne. Jeg syntes at man skal arbejde med angst som man har det bedst med, det er meget individuelt hvordan og hvad der virker bedst for det enkelte menneske. De professionelle (her mener jeg læger, psykologer osv.) Har altid sagt at jeg skulle tage medicin. Det har jeg gjort i mange år! Jeg fik et kæmpe dyk da jeg stoppede, men den dag i dag, ved jeg at jeg aldrig kommer til at tage medicin igen. 

Og ikke mindst har min tro gjort, at jeg har kunnet tilgive angsten gang på gang, og det har givet mig en form for fred med den!

Hvad tror du på? Hvis du har læst dette indlæg, så skriv en kommentar om hvad du tror på!

Gråzone!

Jeg er inspireret til at skrive et blogindlæg om ensomhed, når jeg har kaldt indlægget gråzone, er det fordi jeg føler jeg befinder mig i en! Jeg er meget hjemme da jeg læser på fjernstudie. Jeg har ikke ret mange veninder jeg ses med. Har faktisk kun en jeg ses med. Heldigvis har jeg en dejlig familie og min kæreste, ellers ville jeg være helt tabt. Men hvad er det så der har skabt denne ensomhed? Hvis man ser grundlæggende på det, så er det jo angsten, fordi jeg har haft svært ved at komme ud og være social i en længere periode. 

Det der så sker i øjeblikket er, at pga. at jeg ikke tager medicin, og jeg læser på en videregående uddannelse, og fungere rimelig normalt, befinder mig i en gråzone i behandlingssystemet! Det resultere i, at jeg er ikke syg nok (ser slet ikke mig selv som syg og har aldrig gjort det) til at være sammen med dem der har det rigtig dårligt. Det kunne eksempelvis være at deltage til aktivitetsaftener osv. hvor man øver sig i at være social. Jeg har fået at vide at jeg ville være helt malplaceret i sådan et forum. Men jeg er angst nok til at det påvirker mig hverdag!

Det er den gråzone jeg mener!! På trods af at mange ting i mit liv fungere nu, har jeg aldrig følt mig så ensom. Det er ikke så slemt i weekenderne, for der er min kæreste for det meste hjemme, og min familie som bor lige ved siden af mig er også hjemme. Men i hverdagen syntes jeg det er virkelig slemt. Heldigvis har jeg ting jeg går op i, som mit studie, min veganske livsstil, mine kæledyr, mit hjem osv. Jeg har også besluttet mig for at begynde at sy patchwork! Men hvor er det bare hårdt nogle gange, og hvor ville jeg ønske jeg havde en veninde eller to man kunne ses med ind imellem, til hygge, film, snak eller hvad det kunne være!! Mit eneste håb lige nu er at jeg er kommet på venteliste til noget gruppeterapi, ventetiden er op til 1 år!!!! Nu sidder jeg her i skrivende stund og tænker på, om der overhovedet er nogen der læser det her?? Er der det? Giv et tegn i kommentarboxen hvis du har læst dette indlæg..... Is anybody out there??? 

At leve i nuet, selvom man har angst!

Jeg øver mig meget i at leve i nuet, for jeg tror det gør at jeg bliver et gladere menneske. Men det kan være meget svært at leve i nuet når man har angst, for man tænker hele tiden "hvad nu hvis dit og hvad nu hvis dat"! Man er hele tiden et skridt foran, eller det er jeg ihvertfald. Og når man hele tiden tænker frem til det næste nu, så er det ikke dette nu man er i, lige nu.

Hvad kan man gøre for at være til stede i nuet, for at have en tilstedeværelse i dette nu? Det er altid min angst der spolere nuet, hvad nu hvis den kommer om lidt, hvad nu hvis noget af det jeg frygter sker. Jeg tror på at det er med til at gøre at jeg er blevet mere isoleret de sidste par år. For pga. at jeg er bange for angsten kommer jeg ikke ret meget ud. Det er som om at det er nemmere at blive hjemme i sin lille hule og gemme sig hvor jeg er tryg. Men der er jo mange ting jeg gerne vil. Jeg vil f.eks. gerne til Alaska! Det er nok en af mine største drømme. Men jeg tvivler på om jeg kan, men hvis man kunne leve i nuet, så ville man jo kunne overkomme hvilken som helst situation. 

Men hvad når nuet byder noget der ikke er så rart? Så må man have tillid til at det er okay at tage imod det. At man må prøve at hvile i det, og være i det, det kræver stort mod og nogle gange er jeg modig og andre gange er jeg ikke! 

 Jeg har konkluderet deraf, at det at leve i nuet skal nås igennem noget  spirituelt. Så man spirituelle søgen må fortsætte, og det er nu en dejlig rejse at være på. Håber at blive bedre og bedre til at leve i nuet. 

Jeg kan varmt anbefale at læse Eckhart Tolles bog "nuets kraft", den har givet mig utrolig mange brugbare teknikker. 

En kontrolfreaks bekendelser!

Jeg har et stort behov for at have kontrol! Syntes det har været ret pinligt at indse. Tror mest det har været min kæreste der har fået mig til at indse det. Jeg vil gerne have kontrol med alt, og det er nogle gange virkelig angstprovokerende hvis jeg er nødt til at give slip. 

Men tror også det kan være virkelig irriterende for mine omgivelser. Jeg har f.eks. behov for at kontrollere min kæreste hvis det er ham der skal lave mad. Husker han nu at skylle grøntsagerne osv. Nu er jeg begyndt simpelthen at holde mig ude af køkkenet når han laver mad. Nu her når vi går og laver lejlighed i stand, og jeg har været træt om aftenen, så har min kæreste gået og malet alene derover, det har også været rigtig svært at skulle lade ham gøre det. Det er ikke fordi han ikke kan alle de ting, han er faktisk god til det meste, det er bare mig der føler at jeg absolut skal have fingeren på pulsen med ALT! 

Nu når vi er ved at flytte og ved at male vores nye lejlighed, er der ret meget kaos! Det er meget svært for mig, vi går over i den nye lejlighed hele dagen, og om aftenen er der jo så rod der hvor vi bor nu, for der har jeg ikke gået og ordnet. Jeg har et enormt behov for at ordne! Sætte ting på række, i (pæne) bunker osv. 

Jeg får sådan en urolig følelse indeni når der er rod omkring mig, syntes ligesom jeg kan mærke en nagende følelse af stress... bliver let irriteret! Lige i de her dage kan jeg overhovedet ikke komme op om morgenen, har bare lyst til at sove og sove. Og tror det er flyttesituationen der påvirker min døgnrytme.

Men nu er jeg så heldig at have en kæreste der er meget optimistisk, han syntes ikke vores lejlighedprojekt er uoverskueligt. Og han syntes det er HYGGELIGT at gå og male og gøre klar. Så måske skulle jeg prøve at overtage den holdning lidt (: (og glæde mig til vi er færdig med at male, så jeg kan gøre rent og ordne!!!)

Men det er jo faktisk et problem, når man har et så stort behov for kontrol, for mig betyder det: At det er en kæmpe udfordring at gå ud og spise, fordi jeg ikke kan se maden blive lavet, at jeg er nødt til at stå meget tidligt op, for jeg kan ikke forlade mit hjem før der er pænt over det hele, at jeg ikke kan sove om aftenen hvis jeg ved det roder et eller andet sted i huset, jeg har brug for ORDEN ORDEN ORDEN!!!

Men det ville nu være dejligt at kunne give lidt slip, blive lidt mere fri, og det tror jeg man kan blive ved at øve sig i at leve i nuet... som mit næste indlæg vil handle om!

Hvordan påvirker uordenlige omgivelser dig, bliver din sindstilstand også påvirket af det??